HSV- Darmstadt 16.03.2019

Category:

745,00 DKK

Varekategori:

Hamborg / 16.03.2019

Beskrivelse

Vi glæder os til at byde velkommen til alle Små Helte (og deres forældre) på en hyggelig, sjov og anderledes fodboldtur til Hamborg.

Martin har arrangeret en række ture for børn mellem 4 – 14 år og deres forældre. En børnetur i fodboldens tegn. Her får du muligheden for at give børnene en helt speciel oplevelse og vise dem, hvad det vil sige at gå til fodbold på et af de helt store stadions i Europa. På Volksparkstadion i Hamborg er der plads til 57.000 tilskuer og det er en helt speciel oplevelse for børnene, når de går op af trappen til stadion og kigger ned på banen første gang. Vi skal nyde den gode stemning inden kampen og når spillerne løber på banen skal vi opleve, hvilken fantastisk opbakning de mange tilskuere formår at give deres hold. Vi håber på masser af mål og garanterer en god stemning!

Vi har selvfølgelig sørget for små overraskelser undervejs, og måske et par af Martins røverhistorier – hvis du kan holde på en hemmelighed. Der bliver også mulighed for at få fyldt slikposen, når vi holder indkøbspause ved grænsen. Vi sørger for proviant, transport og masser af sjov og ballade. I skal kun tænke på fodbold og på at hygge jer!

Vi ankommer i god tid til stadion, hvor der er masser af boder, så sulten kan blive stillet, og der er mulighed for at købe en souvenir med hjem.

Når kampen er slut, begiver vi os igen ned mod bussen og vender næsen hjemad. Vi holder en aftensmadspause inden vi når grænsen. Når maverne er fyldte og tørsten slukket, tager vi hul på det sidste stykke vej hjemad. Vi er hjemme sidst på aftenen, mætte af gode oplevelser.

De graa busser er teknisk arrangør. De graa busser A/S med CVR-nr. 35030395 og reg. nr. 2443 i Rejsegarantifonden er rejseudbyder

PRISEN INKLUDERER:

  • Bustransport
  • Fodboldbillet i ”familieafsnittet”
  • Aftensmad inkl. 1 drikkevare.

TILKØB:

Voksentillæg : 200 kr.

PROGRAM:

6.15                     Aarhus Musikhus

6.35                    Skanderborg Nord, v/McDonalds

7.00                    Horsens N pendlerparkering (busstoppestedet modsatte side af vejen)

7.45                     Pendler P-plads Kolding Nord

9.00                    Indkøbspause

13.00                  HSV- Darmstadt

18.00                  Aftensmadspause

20.15                  Pendler P-plads Kolding Nord

21.00                  Horsens N pendlerparkering

21.25                  Skanderborg Nord, v/McDonalds

21.45                  Aarhus Musikhus